Søndergade 74, 5.

8000 Aarhus C

Tlf.: 40 31 31 65

info@virksomhedskober.dk

Chatten er altid åben

Man - Fre: 8:00 - 16:00

Den første dag er den vigtigste

Hvad må virksomheden koste?

Når du som ny ejer og leder af en mindre virksomhed står over for din første arbejdsdag

Du har købt virksomheden og før du ved af det, har du første arbejdsdag i virksomheden.
Du er sikkert nervøs, men det er du helt sikkert ikke alene om.

Medarbejderne vil være indkørt i virksomheden og har været vant til nogle faste rammer.
De er selvfølgelig nervøse for, hvad den fremadrettede plan for virksomheden er.

Derfor er din første dag i den nye virksomhed den vigtigste. Selvom du helt sikkert er meget mere end dit førstehåndsindtryk, så skaber det førstehåndsindtryk, du giver, de omkringværende et billede af, hvem du er.

Det er vigtigt, at du prøver at planlægge din første dags praktiske forløb og især vigtigt at du overvejer, hvilke budskaber medarbejderne tager med sig fra første møde med dig.

I mange tilfælde er medarbejderne – næst efter kunderne – virksomhedens vigtigste aktiv, og det er din opgave så vidt muligt at efterkomme deres behov.

Din orientering til medarbejderne

Du kunne med fordel strukturere din første præsentation for medarbejderne således:

  • Giv et indtryk af, hvilken person, du er.
    Fortæl om dig selv, din baggrund, erfaring osv. Åbenhed fra dig bidrager til tryghed.
  • Fortæl om dit foreløbige indtryk af virksomheden.
    Hvor præcis du kan være afhænger naturligvis af, hvor godt du har haft lejlighed til at lære virksomheden at kende inden du overtager.
  • Fortæl om, hvordan du ser virksomheden.
    Du har sikkert overvejet styrker, svagheder, muligheder og trusler inden, du købte virksomheden.
  • Fortæl hvordan du vil gribe overtagelsen an.
    Vil du starte med at gennemføre en masse ændringer, du på forhånd mener at kunne se behovet for? Eller vil du starte med en samtalerunde med de enkelte medarbejdere for at føre deres oplevelser, meninger og forslag til ændringsbehov?

 

På denne måde får du lavet en forventningsafstemning over for medarbejderne, ligesom de føler sig inkluderet i den fremadrettede plan.

Den mindre virksomhed som gruppe

I forbindelse med, at du indtræder som ejer og leder af virksomheden, så udskiftes virksomhedens vigtigste person med dig.

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at din entré i virksomheden betyder, at det team, der har fungeret indtil nu, skal ændres.

Lyt derfor også til dine nye medarbejdere. At du lytter til dine medarbejdere, betyder ikke kun, at du får mulighed for at få et langt mere detaljeret indblik i virksomheden, men det betyder også, at den enkelte medarbejder føler sig hørt, bliver mere engageret, og lettere vil gå positivt ind i de forandringer, der viser sig nødvendige. 

Det gamle team opløses ved din indtræden i virksomheden og det bliver din opgave at sikre, at du i virksomheden fremadrettet får et godt og velfungerende team.  Anerkend, at det tager tid at stable et nyt velfungerende team på benene.

Du vil ikke kunne undgå, at der forekommer forskellige konflikter og konfrontationer –  dels i forhold til dig, men også mellem medarbejderne indbyrdes. Husk, at dette er naturligt og ikke kan undgås eller undværes.

Medarbejdernes forventninger til ejerskiftet

Medarbejdernes forventninger til ejerskiftet kan være mange og vil ofte være forskellige.

De vil naturligvis alle være spændte på, hvordan du er som person, men der kan også forekomme nervøsitet blandt dem, der kom godt ud af det med den tidligere ejer, mens der kan være positive forventninger blandt de medarbejdere, der ikke fungerede godt med den tidligere ejer. 

Dem, der kom godt ud af det med den tidligere ejer, kan være nervøse for at miste position og indflydelse i virksomheden, mens dem, der ikke har fungeret godt med den tidligere ejer muligvis øjner muligheden for bedring.

Sammensætningen af nye teams

I forbindelse med sammensætningen af dit nye team, må du tage følgende i betragtning for hvert enkelt medlem af gruppen:

  • Oppe eller nede: Hvem rangerer højt/ lavt i det eksisterende team? Vil det, at du starter som leder ændre på dette forhold?
  • Nær eller fjern: Hvilke relationer er der mellem de enkelte medarbejdere? Hvem har et nært og fortroligt forhold til hinanden, og hvem har mere distance?
  • Ude eller inde: Hvem er centralt placeret i gruppen, og hvem har en mere perifer placering.


Afgørende for, hvordan det går i virksomheden er din evne til at udvikle det team, som medarbejderne og du selv udgør.

Orientering til medarbejdere

Den første præsentation for medarbejderne kunne du strukturere således:

  • Giv et indtryk af hvilken person du er.
    Fortæl om dig selv, din baggrund, erfaring osv. Åbenhed fra dig bidrager til tryghed.

  • Fortæl om dit foreløbige indtryk af virksomheden.
    Hvor præcis du kan være afhænger af hvor godt du har haft lejlighed til at lære virksomheden at kende inden du overtager.

  • Fortæl om hvordan du ser virksomheden.
    Du har sikkert overvejet styrker, svagheder, muligheder og trusler inden du købte virksomheden.

  • Fortæl hvordan du vil gribe overtagelsen an.
    Vil du starte med at gennemføre en masse ændringer du på forhånd mener at kunne se behovet for? Eller vil du starte med en samtalerunde med de enkelte medarbejdere for at høre deres oplevelser, meninger og forslag til ændringsbehov?
Du lytter

At du lytter til medarbejderne betyder ikke kun at du får mulighed for at få et langt mere detaljeret indblik i virksomheden, herunder formentlig stribevis af forslag til forbedringer. Det betyder også at den enkelte medarbejder føler sig hørt, bliver mere engageret, og lettere vil gå positivt ind i de forandringer der viser sig nødvendige.

Forventninger til ejerskiftet

Medarbejdernes forventninger til ejerskiftet vil ofte være forskellige:

  • Alle er spændt på hvordan den nye ejer er som person.
  • Dem der har fungeret særlig godt med den tidligere ejer er måske nervøse for at miste position og indflydelse
  • Dem der ikke har fungeret så godt med den gamle ejer øjner måske en mulighed for bedring
Den mindre virksomhed som gruppe

Ejer og leder er virksomhedens vigtigste person. Når du starter første dag udskiftes virksomhedens vigtigste person. Du skal være opmærksom på at din entre betyder at den gruppesammenhæng/det team eller hold der har fungeret indtil nu, skal ændres.

Gamle team opløses

Det gamle team opløses, og et nyt team med dig som vigtigste spiller, skal dannes. Det kan foregå på mange måder, men under alle omstændigheder skal du gøre dig klart at:

Det tager tid. En god og velfungerende gruppe kommer ikke af sig selv.

Der kommer forskellige konflikter og konfrontationer, dels i forhold til dig, men også mellem medarbejderne indbyrdes. De er naturlige, og kan ikke undgås eller undværes.

Sammensæt nye teams

Når du vurderer virksomhedens ansatte som gruppe eller team kan du tage udgangspunkt i følgende dimensioner for det enkelte medlem af gruppe:

  • Oppe/nede: Hvem rangerer højt i gruppen, hvem rangerer lavt? Vil det at du starter som leder ændre på disse forhold?
  • Nær/fjern: Hvilke relationer er der mellem de enkelte medarbejdere? Hvem har et nært og fortroligt forhold til hinanden, og hvem har mere distance?
  • Ude/inde: Hvem er centralt placeret i gruppen, og hvem har en mere perifer placering

Afgørende for hvordan det går, er din evne til at udvikle de team medarbejderne og du selv udgør.

Og uanset hvad du gør, så er processen med at opløse den gamle gruppe og danne den nye gruppe sat i gang den første dag du er på din nye virksomhed!

De første 100 dage

Læs de andre artikler i kategorien "De første 100 dage" herunder:

Forretningsplan ved køb af virksomhed

De første 100 dage

Forretningsplanen er det dokument du bruger til at overbevise din familie, banken og sælger om at du er den rette til at købe virksomheden.

Tilbage

Realisation vs. Going Concern

Frem

Forretningsplan ved køb af virksomhed

Har du spørgsmål?

Kom endelig med din feedback. Er der artikler, du mangler, eller er der artikler, der ikke er fyldestgørende? Brug kontaktformularen herunder.

Download værktøjer

Her finder du forskellige værktøjer og skabeloner, du kan bruge til at vurdere din ønskevirksomhed.

Du finder forskellige typer af værktøjer. Der er skabeloner, der fungerer som guidelines til en forretningsplan, udkast til kontrakter og regneark, der guider dig til en økomomisk forståelse af din kommende virksomhed.

Professionelle virksomhedsmæglere bruger de samme skabeloner, til at hjælpe dig til et godt køb.