Søndergade 74, 5.

8000 Aarhus C

Tlf.: 40 31 31 65

info@virksomhedskober.dk

Chatten er altid åben

Man - Fre: 8:00 - 16:00

Realisation vs. Going Concern

Realisation vs. Going Concern

Der er stor forskel på realisationsværdien og going concern-værdien

Det er vigtigt i forbindelse med dit køb af en virksomhed, at du skelner mellem virksomhedens realisationsværdi og going concern-værdi, idet der er stor forskel på, om en virksomheds værdier skal realiseres eller om de skal sælges fra en going concern.

Going concern

Virksomheden kan også værdiansættes til going concern, hvilket er en værdiansættelse af virksomheden i fortsat drift. 

Værdiansættelsen efter going concern er dermed en værdiansættelse, der bygger på virksomhedens evne til at fortsætte driften.

I praksis betyder værdiansættelse efter going concern, at virksomheden forventes at fortsætte mindst et år mere og fortsat være aktiv et år senere, hvor der igen skal aflægges regnskab og dermed laves en værdiopgørelse.

De fleste virksomheder udarbejder regnskaber og værdiopgørelser ud fra forudsætningen om, at der er en going concern, men såfremt det vides, at virksomheden eller dele af denne ikke består om 12 måneder, så vil realisationsprincippet anvendes til beregning af værdierne i virksomheden.

Business documents on the table at office
Realisationsprincippet

Realiseringsmetoden er oftest anvendt på enkeltaktiver, hvilket skyldes, at salget af enkeltaktiver oftest bunder i et ønske om at skille sig af med bestemte aktiviteter eller nogle helt konkrete aktiver i virksomheden. Realisationsmetoden vil dermed heller ikke anvendes til værdiansættelse af en hel virksomhed. I et sådan tilfælde vil man i stedet anvende substansmodellen.

Lukke hele eller dele af virksomheden 

Realisationsmetoden anvendes i de tilfælde, hvor en virksomhed har besluttet at lukke en virksomhed eller dele heraf og som følge heraf ønsker at skille sig af med en række aktiver. Realisationsmetoden anvendes i et sådan tilfælde til at oplyse virksomheden om, hvad denne kan få for aktiverne, som denne ønsker at skille sig af med.

Værdiansættelse foretaget af vurderingsmand

Realisationsmetoden fungerer således, at hvert enkelt aktiv, som virksomheden ønsker at sælge vurderes til en pris, som dette kan realiseres for i almindelige handel. Værdiansættelse efter metoden forudsætter, at der tages kontakt til særlige vurderingsmænd og handlende inden for det område aktivet hører under med henblik på at disse udtaler, hvad de ville betale for aktivet.

Pris afhængig af omsætteligheden

Prisen efter realisationsmetoden afhænger af omsætteligheden af aktivet. Er opsætteligheden af aktivet høj, vil det være muligt at opnå en handelsværdi, men er omsætteligheden lav, eksempelvis hvis der er tale om meget særlige aktiver, da kan handelsværdien risikere at være lig nul.

Det afgørende ved anvendelsen af realisationsprincippet er således ikke aktivet værdi, men derimod hvad aktivet kan indbringe i rede penge. Ved anvendelsen af metoden skal der således også tages hensyn til salgsomkostninger, f.eks. mæglergebyrer, fragt eller bortanskaffelsesomkostninger, hvilke skal indregnes i værdien af aktivet. Værdiansættelsen efter realisationsprincippet vil ofte give en lav pris.

Realisationsprisen kan enten beregnes på ”her-og-nu-basis” og på ”længere sigt”, hvor ”her-og-nu-basis” almindeligvis er lavere end hvad aktivet kan indbringe på ”længere sigt”. Det er dog ikke sikkert, at sælger har mulighed for at vente med salget. 

Bortseelse fra gæld

Når realisationsprincippet anvendes til at værdiansætte aktiver er gælden ikke i spil, da den betales af den værdi, som de realiserede aktiver indbringer. Såfremt der er pant i de solgte aktiver, vil handelsværdien tilgå panthaver som hel eller delvis dækning af gælden.

Realisere aktiver

Realisation anvendes i de tilfælde, hvor en virksomhed har besluttet at lukke en virksomhed eller dele heraf og ønsker at skille sig af en række aktiver.

I den situation har virksomheden brug for at vide, hvad den kan få for aktiverne. En særlig situation er, hvor virksomheden er gået konkurs, og en kurator er sat til at realisere aktiverne til brug for kreditorerne.

Metoden går ud på, at hvert enkelt aktiv vurderes for, hvad det kan realiseres til i handel.
Metoden kræver, at der tages kontakt til særlige valuarer og handlende inden for aktivet for at vurdere, hvad de vil give for at købe aktivet.

Hvis der er en høj omsættelighed på aktivet, vil det være muligt at opnå en handelsværdi, men i andre situationer er det meget særlige aktiver, og da kan handelsværdien i visse tilfælde være nul.

Realisationsprincippet

Det afgørende ved værdiansættelse efter realisationsprincippet er, hvad aktivet kan indbringe i rede penge. Derfor skal der tages højde for salgsomkostninger i form af mæglergebyrer m.v., men også til fragt eller bortskaffelsesomkostninger, som skal indregnes i værdien.

Gæld ikke i spil

Værdiansættelse af gælden er slet ikke i spil, da den blot betales af den værdi, som de realiserede aktiver indbringer. I visse tilfælde er gælden pantesikret, hvilket betyder, at handelsværdien skal videregives til panthaver som hel eller delvis dækning af gælden.

Ofte lav pris

I sagens natur er værdien efter realisationsprincippet den laveste, der kan opnås, da sælger ofte er tvunget til et salg. Der arbejdes med et nuanceret begreb, hvor der kan beregnes en realisationspris på ”her-og-nu-basis” og på ”længere sigt”.

Her-og-nu-basis

Eksempelvis kan en ejendom indbringe 5 mio. kr. på her-og-nu-basis, men på længere sigt ville den kunne indbringe 6 mio. kr., hvis blot sæl-ger har lidt tålmodighed eller mulighed for at vente med betaling.

Der findes firmaer, som opkøber aktiver, der skal bortskaffes, hvorfor en her-og-nu-pris altid er mulig at finde.

Going concern

Going concern anvendes om en virksomheds evne til at fortsætte driften. De fleste virksomheder udarbejder regnskaber og værdiopgørelser ud fra forudsætningen, at det er en going concern.

I praksis betyder det, at det forventes, at virksomheden kan fortsætte i mindst et år mere og fortsat være aktiv et år senere, hvor der igen skal aflægges regnskab og dermed laves en værdiopgørelse.

Som nævnt vil der være situationer, hvor det er kendt, at virksomheden eller dele heraf ikke består om 12 måneder, og da anvendes realisationsprincippet til beregning af værdierne i virksomheden.

Forfatter: Jesper Resdal Thomsen Statsaut. Revisor, Beierholm

Pris og finansiering

Læs de andre artikler i kategorien "Pris og finansering" herunder:

Hvad har du råd til at købe?

Pris og finansiering

Hvad du har råd til at købe af virksomhed afhænger af din personlige formue og din risikovillighed til at stille den på højkant.

Likviditetsbaseret metode

Pris og finansiering

Den oftest anvendte metode til dybdegående værdiansættelse af virksomheder kaldes i daglig tale for DCF-modellen.

Indtjeningsbaseret model

Pris og finansiering

En indtjeningsbaseret model kan være normalindtjeningsmodellen. Modellen tager udgangspunkt i historiske tal.

P/E Metoden - pris vs. overskud

Pris og finansiering

Price Earning eller i daglig tale P/E-værdi udtrykker prisen for 1 krones over-skud.

Stand alone-modellen

Pris og finansiering

I Stand alone-modellen vurderes virksomhedens værdi ud fra dens nuværende aktivitet og indtjening.

Enkeltaktiver / substansmetoden

Pris og finansiering

I denne metode vurderes hvert enkelt aktiv i virksomheden og værdien af hver forpligtelse fratrækkes.

Hvad må virksomheden koste?

Pris og finansiering

Der er ikke et entydigt svar på den rette pris, da prissætning afhænger af både faktuelle og subjektive vurderinger.

Tilbage

Enkeltaktiver / Substansmetoden

Frem

Den første dag er den vigtigste

Har du spørgsmål?

Kom endelig med din feedback. Er der artikler, du mangler, eller er der artikler, der ikke er fyldestgørende? Brug kontaktformularen herunder.

Download værktøjer

Her finder du forskellige værktøjer og skabeloner, du kan bruge til at vurdere din ønskevirksomhed.

Du finder forskellige typer af værktøjer. Der er skabeloner, der fungerer som guidelines til en forretningsplan, udkast til kontrakter og regneark, der guider dig til en økomomisk forståelse af din kommende virksomhed.

Professionelle virksomhedsmæglere bruger de samme skabeloner, til at hjælpe dig til et godt køb.